trodsighed

kære karantæne slip mig løs  og lad mig gå ud og lægge mig på en græsplæne eller bare i nogens skød send mig ned i fitteren for at løfte og dele vandflaske med en fremmed  kast mig i havnebadet så jeg kan brystsvømme i spyt og ølsjatter erklær mig egnet til et dansegulv hvor man ikke kun blander sved næh…

konspirationer

det største problem ved vores panik-demi er at folk har tid til at tænke tanker bliver til ord ord til sammensværgelser sammensværgelser til teorier om korrupte medicinalvirksomheder der tjener styrtende på vacciner  og patent propaganda der forhøjer dødelighed på billeder og giver folk der har en hudfarve skylden for alt historier om et planlagt attentat på menneskeheden i form af…

skovtur

halvnøgne trækroner strækker sig mod himlen mens vinden puster sagte til lyserøde forårsskud her lugter af mos og støv en ensom solstråle skærer igennem skyerne og lyser stien op som jeg går forsigtigt på for ikke at forpurre noget mit hjerte hopper lystigt i takt til lyden af en spættes hakkeri og jeg trækker vejret dybt  for at fylde mine…

tremmeseng

min seng er et slaraffenland af dyner og bamser og kaffepletter som jeg gemmer under halvfjerds kilo lyserødt kød der bare ligger og flyder og fylder  halvfjerds kilo fregnet overflod som jeg ikke har kræfter til at rykke rundt på min seng er en oase af tungsind og sengetøj  som jeg farer vild i min seng er sin egen levende…

skør

nu er alle blevet skøre både virtuelt og virkeligt ikke mig men alle jer andre det er tydeligt at se når jeg slår kolbøtter på cykelstien og når jeg sidder og taler med påskeliljerne når jeg kravler i elmaster eller går og slikker på sidespejle bare for kontaktens skyld så oplever jeg skingrende  vanvittige skræmte mennesker der ruller persiennerne ned…

den introvertes himmel

i en krisetid hvor det mest sociale man kan gøre er at være asocial må den introverte borger trives den der ikke agter andres selskab den der helst er alene den der i forvejen gik i buer omkring fortorvsfolk han får endelig luft og hvis vi alle aflærte os  vores evindelige selskabssyge ville vi ikke sidde her nu alene med…

kuller

kulturministeren siger at jeg først og fremmest er borger og ikke kunstner sikkerhedsnet min bare røv først og fremmest er jeg et menneske og ikke et cvr-nummer og måske værdiløs fordi jeg tilhører en sektor der ikke kan gøres op i moms hør kompensation er et fremmedord for os som yder kunstnerisk åndedræt i en tid hvor politik ikke er…

so not me

jeg har stirret på billeder af folk der stirrer på linser uafbrudt i fjorten dage for fanden jeg har stirret på linser så folk kan stirre på mig med tomme og rådvilde blikke internettet rummer kun glædesforladt grimhed og stop så med jeres løgne bag det blålige filter er der kun afmagt og ensomhed vi har fortjent bedre end at…

kedsomhed og spindelvæv

jeg sidder på en kedelig stol ved et kedeligt bord i mit kedelige tøj for at skrive et kedeligt digt men pludselig opdager jeg en edderkoppekoloni oppe i loftets hjørne ingen har fortalt dem at forsamlinger over ti forbydes de holder edderkoppefest med farverige fluedrinks og kriblekrablekage danser edderkoppelimbo  og fyrer spindelvævsfyrværkeri af sikke nogle arrogante kryb ingen invitation til…

sovekammers minde

fanget alene i en krop mellem vægge og stilhed hvis jeg drister mig til at åbne et vindue mødes jeg af syngende sirener og skrigende fugle som fortæller mig at der liv udenfor men jeg er stadig fanget  alene i en krop som jeg ikke må dele med andre og hvis jeg måtte ville det ikke gøre en forskel for…